Nyholm

Fra 1600-tallet og frem til 1992 var Nyholm centrum for den danske flåde som en central del af det større militærkompleks Holmen. Det var på mange måder et lukket samfund med sit helt eget liv, afsondret fra Københavns øvrige udvikling. På Nyholm lå landets største arbejdsplads, da flåden var kronjuvelen i det dansk-norske rige og spydspids i mange krige mod arvefjenderne Sverige og Storbritannien. Talrige bygninger blev gennem tiden opført med henblik på at mestre alle dele af livet til søs. Først og fremmest skibsbyggeri, men også navigation og radioteknologi, udvikling af våben og maritimt håndværk samt træningsfaciliteter, magasiner, værksteder og administration. Den danske konge lod alle disse bygninger af høj kvalitet opføre med hvert sit specifikke sømilitære formål, ultimativt for at forsvare hovedstaden mod angreb udefra. 

I dag er Nyholm dog ikke længere lukket militært område, men en marinestation, som er åben for besøgende, der gerne vil opleve de ikoniske bygninger som Mastekranen, Batteriet Sixtus eller Kongeskibet. En særlig ophøjet og stemningsfuld atmosfære hersker på stedet. Hvad fremtiden bringer for Nyholm, er imidlertid uvist, efter at Søværnet for år tilbage meddelte, at de gerne ville forlade området. Flere af bygningerne er i dag fredede. Senest har Slots- og Kulturstyrelsen udvidet fredningen i januar 2022, så mulighederne for nybyggeri nu er begrænsede, men dog ikke helt udelukkede. Der foreligger endnu ikke en større plan eller samlet ambition for udvikling og bevarelse af områdets mange arkitektoniske kvaliteter og historiske seværdigheder. Senest har krigen i Ukraine og forsvarsforliget vedtaget af Folketinget i 2023 imidlertid øget muligheden for, at Søværnet kan forblive på Nyholm, da Forsvaret som helhed tilføres betydelige økonomiske resurser.

Peder Skram. Elefanten 2

Fregatten Peder Skram blev søsat i 1965 og sejlede som krigsskib i verdens farvande frem til 1988 med op til 200 mand ombord. Få år tidligere, i 1982, indtraf en skæbnesvanger ulykke, da en af skibets kanoner ved en teknisk fejl affyrede et missil, der ramte et sommerhusområde på Sjællands Odde. Heldigvis kom ingen mennesker til skade, men missilet, der i folkemunde blev døbt hovsa-missilet, vakte stor politisk ravage og medførte en langstrakt retssag om udbetaling af erstatninger til sommerhusejerne. Efterfølgende blev skibet sat til salg og i 1992 solgt for 380.000 kr., hvorefter det blev overdraget en fond, bestående af flådeveteraner og skibsentusiaster med det formål at bevare skibet som museumsskib og formidlingsplatform. Det var imidlertid først i 2008, at skibet kunne åbne for offentligheden som en del af Skibene på Holmen, der også inkluderer torpedomissilbåden Sehested og ubåden Sælen, da alt inventar efter salget blev taget ud, gennemgået og repareret, og sat tilbage igen på sin rette plads. Dagligdagen på Peder Skram er i dag præget af et hold på 30-40 frivillige, der vedligeholder skibet indvendigt og udvendigt, samt sælger billetter til de besøgende. De maler skibet, reparerer gamle elinstalationer og inventar, samt sørger for, at de små udstillingsrum og informationsplancher ser flotte ud, når publikum ankommer. Om sommeren er skibet også åbent for skoleklasser, der kan få undervisning i den kolde krigs historie og livet til søs. Herudover udlejes skibets lokaler til private arrangementer, fester og bryllupper.

Hovedvagten (“Under Kronen”). Henrik Gerners Pl. 1

Arkitekten Philip de Lange tegnede Hovedvagtens murerarbejde, der i 1745 stod færdig som den første grundmurede bygning på Nyholm, mens to tømrermestre tog sig af det resterende snedkerarbejde. Det overdimensionerede klokketårn er fortsat et markant kendetegn efter flere ombygninger og udvidelser gennem årene, forestillende Christiansborg Slots tårn en miniature. Vagtbygningen var central på Nyholm, da det således både havde et ur og mulighed for at hejse Dannebrog fra tårnet, samt husede vagtpersonale og officerer. Uret, der stadig er i funktion, leverede den berømte urmager Peter Mathiesen i 1752. I 1880 nyindrettedes bygningen med retslokaler og en arrest indtil det selvstændige Arresthus blev opført lige ved siden af. Under 2. Verdenskrig stjal den tyske besættelsesmagt klokken i tårnet, da metal var en mangelvare og derfor opsattes i 1945 en ny klokke med inskriptionen: ”Støbt på Orlogsværftet 1945 til taarnuret på Nyholms Hovedvagt i stedet for den af tyskerne røvede klokke”. Siden bygningen ophørte som vagtcentral har den været brugt til Søværnets chef og Chefen for flådestationen, samt administrationen for Stiftelsen Georg Stages Minde, hvis skoleskib ligger til kaj på Nyholm, når det ikke sejler. Aktuelt huser bygningen dog ingen kontorer eller personale, men Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har i 2022 igangsat en renovering af bygningen.

Orlogsmuseets Modelbyggerlaug. A.H. Vedels Plads 6

I det fredede Arresthus fra 1891 har Orlogsmuseets Modelbyggerlaug til huse, stiftet i 1989, som en frivillig forening og værksted for bygning af autentiske modelskibe efter historiske forbilleder. Da Arretshuset i 1970’erne ikke længere modtog fanger stod det tomt i mange år indtil foreningens ca. 15 frivillige i 2008 indtog lokalerne i to etager, indrettet omkring to lange fordelingsgange med små celler med tremmer for vinduerne på hver side. De indsatte var i sin tid flådens mandskab, der havde begået tjenesteforseelser, ofte i form af mindre pligtforsømmelser af deres vagtopgaver. Ambitionerne i lauget er høje, modellerne skal være 100% autentiske, bygget efter originale tegninger og historiske fotografier som de frivillige selv finder frem i deres arkiv og bibliotek. Det tager ofte flere år at bygge et skib fra bunden, og det kræver engagement, tålmodighed og finesse at nå helt i mål. Det munder ud i særdeles fine modeller, der udstilles på danske museer, heriblandt Krigsmuseet, Peder Skrams modeludstilling, kirker eller i forsvarets andre bygninger. Modelbyggerlauget varetager også vedligeholdelsesopgaver af eksisterende skibe fra danske kirker eller forsvaret selv. Således viderefører lauget en meget gammel tradition i søværnet for modelbygning, der afspejler flådens historie, tekniske udvikling og fine håndværksstandard.